
Viborgs Musikalske Julekalender
Se programmet her
Du må åbne lige så mange låger, som du vil...
På Nytorv mødes vi om musik, sang og fællesskab gennem hele december.
Det er ikke kun børn, der elsker at åbne en julekalender i december. Det gør vi voksne også. Og i Viborg har vi en helt særlig én af slagsen.
Fra den 27. november til den 23. december åbner vi hver dag en ny låge i Viborgs Musikalske Julekalender på Julemarkedet på Nytorv. Bag lågerne gemmer sig forskellige musikalske oplevelser – og det er ganske gratis at være med.
Den Musikalske Julekalender er efterhånden blevet en fast tradition, og Nytorv bliver gennem december et naturligt samlingspunkt for julens musik og fællesskaber. Her kan du opleve korsang og adventskoncerter, synge med til morgensang og fællessang – eller være med, når vi samles til blandt andet Luciaoptog, julebanko og andre fælles juleoplevelser.
Musikken er skabt i fællesskab
Viborgs Musikalske Julekalender er mulig takket være stor opbakning fra AL Sydbank Viborg og Fonden for Sparekassen i Skals, som igen i år har støttet musikken med i alt 175.000 kr.
Her finder du programmet for korsang, morgensang og fællessang, som er en del af Viborgs Musikalske Julekalender 2026:
| Mandag 30. november kl. 10.00 | Morgensang med Christoffer Boserup Skov, leder af Kulturskolen Viborg |
| Mandag 30. november kl. 17.00 | Vocalia |
| Tirsdag 1. december kl. 17.00 | Viborg Mandskor |
| Onsdag 2. december kl. 17.00 | Cora Rytmica |
| Torsdag 3. december kl. 17.00 | Swing Singers |
| Fredag 4. december kl. 16.30 | Fællessang med Mille og Anders |
| Lørdag 5. december kl. 14.00 | ProPace |
| Mandag 7. december kl. 10.00 | Morgensang med Lise Bertelsen, medlem af Folketinget |
| Mandag 7. december kl. 17.00 | Julesang med Kor Pulmonale og Sødal Happy Singers |
| Tirsdag 8. december kl. 16.30 | Børnevillas kor / SFO Realskolen |
| Onsdag 9. december kl. 17.00 | Sing4Fun |
| Torsdag 10. december kl. 17.00 | Grundfos Koret |
| Fredag 11. december kl. 17.00 | Kulturrøddernes Kor |
| Søndag 13. december kl. 10.00 | Juletræsfest og Luciaoptog for hele familien |
| Mandag 14. december kl. 10.00 | Morgensang med Katrine Fusager Rohde, borgmester, Viborg Kommune |
| Mandag 14. december kl. 17.30 | Spicy Voices |
| Tirsdag 15. december kl. 16.30 | VK Vocals - Viborg Katedralskoles rytmiske kor |
| Onsdag 16. december kl. 17.00 | Himmerlyd |
| Torsdag 17. december kl. 16.30 | Det Glade Kor |
| Fredag 18. december kl. 16.00 | Fællessang med Viborg Idrætshøjskole |
| Mandag 21. december kl. 10.00 | Morgensang med Lars Stentoft, direktør for Kultur og Udvikling, Viborg Kommune |
| Mandag 21. december kl. 16.15 | Love2Sing Viborg Sangfestival "Jule-edition" |
| Tirsdag 22. december kl. 17.00 | Viborg Koret |
| Onsdag 23. december kl. 16.00 | Juleafslutning med VoxBox |
Viborgs Musikalske Julekalender skabes i samarbejde med AL Sydbank, Fonden for
Sparekassen i Skals, Love2Sing, Anders Hjorth Nielsen og Kulturelt Samråd.
Syng med på Nytorv
Fællessang for alle
På Nytorv skal julens musik ikke kun lyttes til – flere gange i løbet af december er du selv inviteret til at synge med. Her har vi samlet nogle af de fællessangsoplevelser, hvor publikum bliver en del af musikken. Så find sangstemmen frem og vær med – det kræver hverken korerfaring eller perfekte toner.
Fællessang med Mille og Anders
Fredag 4. december kl. 16.30
Kom og syng med, når Mille og Anders inviterer til fællessang på Nytorv. Du kan ønske din yndlingsjulesang – måske bliver det netop den, vi skal synge sammen.
Fællessang med Viborg Idrætshøjskole
Fredag 18. december kl. 16.00
Mere end 100 elever fra Viborg Idrætshøjskole gæster Julemarkedet og er med til at fylde Nytorv med sang. Mille og Anders leder fællessangen, og måske giver skolens kor også et par numre undervejs. Fællessangen bliver lavet som en ønskekoncert, så du kan også være med til at bestemme, hvilke julesange der skal synges.
Love2Sing – Viborg Sangfestival “Jule-edition”
Mandag 21. december kl. 16.15
Pavlina og Anders inviterer til en særlig juleudgave af Viborg Sangfestival – og alle kan være med, også dig, der aldrig har sunget i kor før. Vi mødes i Viborg Musiksal kl. 16.15 og øver sammen en række julesange. Ca. kl. 17.30 går turen til Nytorv, hvor vi synger julen ind med både de indøvede sange og fællessang. Det er gratis at deltage – tag gerne familie og venner med.
Og der er endnu flere muligheder for at synge med
Du kan blandt andet være med til Mandagsmorgensang og gå med i det store Luciaoptog søndag 13. december. Læs mere her nedenfor.
Der sker meget mere på Nytorv
Her har vi samlet korsang, morgensang og fællessang, men juleprogrammet på Nytorv byder på meget mere - Her kan du læse mere om:
Julens toner fra glade nisser - Musik i julebyen
Kom og vær med til Jul i Viborg - Optog, banko og meget mere

































