
Kom og vær med til Jul i Viborg
Optog, lysløb, banko og fælles juleoplevelser
Jul i Viborg er også alt det, vi oplever sammen. Når vi går gennem byen med lys, danser om juletræet, finder bankopladen frem – eller mødes på Nytorv lige inden juleaften. Her har vi samlet nogle af de oplevelser, hvor du selv kan være med.
Juletræsfest og Luciaoptog for hele familien
Søndag 13. december kl. 10.00 – 11.30
Kulturskolen Viborg inviterer børn og voksne til juletræsfest og luciaoptog. Kl. 10.00 begynder vi på Nytorv med sang, dans og musik sammen med Pavlina og Anders og Kulturskolens børnehold Karrusel og Maxi Spil-Op. Ca. kl. 10.30 går luciaoptoget gennem gågaderne med Kulturskolens pigekor Must Sing forrest. Alle er velkomne til at gå med – tag gerne et LED-lys og eventuelt et hvidt lagen med. Optoget slutter i Sct. Mathias Centret ca. kl. 11.00, hvorefter AccordeonGnisterne runder formiddagen af med julemusik.
Sparekassen Danmark Lysløbet
Torsdag 3. december kl. 17.50 – 19.30
Oplev Jul i Viborg på en lidt anden måde, når Lysløbet kombinerer motion, lys og fællesskab. Ruten er 1 mile – ca. 1,6 km – med start ved Viborg Domkirke. Du kan gå eller løbe i dit eget tempo, og der tages ikke tid, så hele familien kan være med.
Pris: 75 kr. for voksne / 50 kr. for deltagere under 18 år.
Tilmelding hos Viborg Atletik og Motion her
Lysløbet arrangeres af Viborg Atletik og Motion og Sparekassen Danmark, Viborg.
Julebanko på Nytorv
Baren i Midten inviterer til julebanko under Skylineren med præmier fra byens butikker.
En bankoplade koster 15 kr., og indtægterne går ubeskåret til Jul i Viborg.
Julebanko
Torsdag 3. december kl. 18.00 - 19.00 - Præmier fra ViborgGaver.dk
Torsdag 10. december kl. 18.00 - 19.00 - Præmier fra Vestergades butikker.
Torsdag 17. december kl. 18.30 - 19.30
Familie- og børnebanko
Lørdag 5. december kl. 16.00 - 17.00
Lørdag 12. december kl. 16.00 - 17.00 - Præmier fra Føtex.
Lørdag 19. december kl. 16.00 - 17.00 - Præmier fra butikker i Sct. Mathias Centret.
NYHED: Seniorbanko
Mandag 7. december kl.15.00 - 16.00 - Præmier fra Peter Larsen Kaffe.
Tirsdag 15. december kl. 15.00 - 16.00
Cafe Baghuset serverer gratis kaffe og kage til alle deltagere i Seniorbanko.
Juleafslutning med VoxBox
Onsdag 23. december kl. 16.00 – 17.00 på Nytorv
Vi slutter Jul i Viborg, som vi allerbedst kan lide det – sammen. Kom med på Nytorv, når vi mødes dagen før juleaften for at synge julen ind og ønske hinanden glædelig jul. Det rytmiske koncertkor VoxBox, under ledelse af Pavlina Salehi og Anders Hjorth Nielsen, går på scenen sammen med årets gæstesolist, Sidsel Maria Michelsen.
Inden koncerten trækkes de mange præmier i Tinghallens julelotteri fra scenen på Julemarkedet kl. 15.30.

































