
Find vej på Englenes Rejse
Ni installationer i Domkirkekvarteret
Se kortet med de ni installationer her
I en urolig verden har vi brug for håb, venskab og sammenhold. Engle repræsenterer det bedste i os selv og i hinanden, og inspirerer os til at række ud til hinanden, skabe nye venskaber og styrke de bånd, der binder os sammen.
Til jul samler vi os om lyset i mørket, og i Viborg kan du møde forskellige engle. Fra fontænen i Latinerhaven går ruten ud gennem det traditionsrige Domkirkekvarter.
Syv engle venter undervejs: vennen, der bliver, redningen, der standser dig i tide, dommeren, der ser dig i øjnene, tvivlen, du kæmper med om natten, budbringeren, der bærer håb videre, glæden, du deler, og trøsten, der bliver hos dig uden at ville løse noget.
Ingen af dem vil fortælle dig, hvad en engel er. De stiller i stedet spørgsmålet tilbage til dig:
Hvad betyder en engel for dig – og hvem er du en engel for?
--------
Få historien bag Englene i Viborg
Køb billet her
Tirsdag 1. december kl. 16.00 – 17.00
Tirsdag 8. december kl. 16.00 – 17.00
Mandag 14. december kl. 16.00 – 17.00
Hvad er tankerne bag Englene i Viborg – og hvad kan du opleve i 2026? Mød nogle af kræfterne bag Englene i Viborg til en kort introduktion til årets udgave, Englenes Rejse. Her får du historien og tankerne bag oplevelsen – og en god indflyvning, inden du selv går videre ud i Domkirkekvarteret og oplever Englene i Viborg.
Pris: 50 kr. pr. person inkl. en kop kaffe.
Begrænset antal pladser – tilmelding er nødvendig her
Arrangementet foregår hos Vi er Viborg, Nytorv 3 i kælderen, hvortil der kun er adgang via trapper. Det er derfor desværre ikke egnet for gangbesværede.


















