Oplev englene

Fortællinger og kreative oplevelser i Orangeriet

Fortællinger og kreative oplevelser
Englene i Viborg folder sig ud både i Domkirkekvarterets ni installationer og gennem en række aktiviteter i byen. I løbet af december kan du være med til kreative workshops, lytte til fortællinger og finde små pauser med plads til fællesskab og eftertanke.

Kom indenfor i Orangeriet 
I det lille røde Orangeri i Amtmandens Have er der gennem december plads til fortællinger, fællesskab og kreative stunder. Kig indenfor og vær med.

Skab din egen lysende beskytter
Mandage, tirsdage og onsdage 
30. november - 22. december kl. 14.00 – 17.00
Lørdag 5., 12. og 19. december kl. 11.00 – 14.00
Lav din egen lanterne inspireret af Viborgs skytshelgen, Sct. Kjeld, og hør fortællinger om helgenen og Viborgs historie. Din lysende beskytter får du selvfølgelig med hjem. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

Workshoppen gennemføres i samarbejde med kunstner Anne Hoberg, Viborg Museum, Institut for Børnekultur og Viborg UNESCO Creative City.

Pynt dit eget honningkagehjerte
Søndag 6. december kl. 12.00 – 14.00
Pynt dit eget honningkagehjerte sammen med Vores Bager. Tag det med hjem, eller giv det til én, du holder af. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

Julefreden II – nye stemmer omkring bordet
Hver dag fra torsdag 3. december til søndag 20. december kl. 16.30
Tag en lille pause, og lyt med, når der læses højt af Julefreden II, skrevet specielt til Jul i Viborg af forfatter og projektleder Lars Hamann. Siden 2022 har Lars selv stået for oplæsningen. I år bliver flere en del af fortællingen, når både nye og kendte stemmer deles om oplæsningen af kapitlerne. Der oplæses to kapitler hver dag. Traditionen tro serveres der et lille glas portvin eller saftevand til dem, der kigger forbi. 

Tak til Boligselskabet Sct. Jørgen for lån af Amtmandens Have.

Lysende ord, engleoptog og fortællinger

Englene viser sig på mange måder i Viborg. Oplev de unges lysende engleord, gå med i Engleoptoget gennem de julepyntede gader, og følg den traditionsrige julekalender i Sortebrødrehus og Sortebrødre Kirke. Her er der plads til både at gå på opdagelse, være med og standse op et øjeblik.

Lysende Engleord – skriv skønheden frem i mørket
Engle er paradokser. De findes, og de findes ikke, men forestillingen om dem har levet i menneskers bevidsthed i årtusinder. Engle kan være hjælpere, beskyttere og vejledere. Ledestjerner eller håb i mørket. Engle er lys. Engle er ord. Og ord kan være engle. I udstillingen Lysende Engleord kan du finde ro og fordybelse i en travl og mørk tid. Her kan du læse historier skrevet af unge i Viborg i samarbejde med forfatter Jakob Brodersen og opleve deres engleord tegnet med lys og fotograferet af Enneke Hempen.

Skab dit eget lysende engleord - Workshop
Sammen med familie og venner kan du finde jeres personlige engleord. Hvad er det smukkeste, det bedste eller det mest håbefulde? Og hvad er dit englelys i mørket? Grib den lysende englefjer, og skriv dit ord med lys foran kameraet.

Lysende Engleord er skabt i samarbejde mellem forfatter Jakob Brodersen, fotograf Enneke Hempen, Institut for Børnekultur og Viborg UNESCO Creative City.

Du kan opleve Lysende Engleord hele december, og på udvalgte dage kan du selv være med til at skabe dit eget engleord. 

Sted, datoer og åbningstider følger snarest. 

Gå med i Engleoptoget
Fredag 4. december kl. 10.00 – 11.00
Vær med, når en ny tradition tager form i Jul i Viborg. Børn og voksne går sammen i et stemningsfuldt Engleoptog fra Sct. Mathias Port gennem de julepyntede gågader til Nytorv. Mød gerne op klædt ud som engel, og bliv en del af engleflokken. Tilmelding er ikke nødvendig – du skal blot møde op i Sct. Mathias Port, Sct. Mathias Gade.

Julekalender mellem lys og mørke
1. - 23. december kl. 17.00
I mere end 20 år har Søndre Sogns Menighedsråd og Viborg Fortællekreds budt velkommen til julekalender i Sortebrødrehus og Sortebrødre Kirke. For mange er den blevet en fast del af decemberdagene frem mod jul. Traditionen tro ved ingen på forhånd, hvem der gemmer sig i kalenderhuset. Hver eftermiddag venter en oplevelse på cirka 20 minutter – lidt længere de dage, hvor julekalenderen finder sted i kirken. Derefter må du vente til næste eftermiddag, før endnu en låge åbnes.

Julekalenderen arrangeres af Søndre Sogns Menighedsråd og Viborg Fortællekreds. 

Velkommen til

Jul i Viborg

Har du lyst til at opleve julen på den virkelig hyggelig måde? Så kom til Jul i Viborg og mærk den særlige stemning, der breder sig ud i gaderne og ind i butikkerne. Vi har pyntet hele byen og skabt måske Danmarks hyggeligste juleby til dig og din familie. 

>> Se julesiden med alle årets aktiviteter her

 

Jul i Viborg

Vær med når julelysene tændes

Vær med til åbningen af Jul i Viborg, hvor alle julelysene tændes, og deltag i den store Juleparade fredag den 27. november. 

>> Læs mere

 

ViborgGaver.dk

Lokale julegaver

ViborgGaver.dk

ViborgGaver.dk gør det let for dig at give årets julegaver til dine medarbejdere - og samtidig handle lokalt. 

>> Læs mere

Opdag Viborg med Viborg Guiderne

Opdag Viborg med

Viborg Guiderne

Når du går med på en guidetur med Viborg Guiderne, får du mere end fakta og årstal. Du får levende fortællinger om byens steder, mennesker og begivenheder – formidlet af lokale, der selv bor her og har historien tæt på hjertet.

>> Læs mere

Guiden til Viborg & Omegn

Opdag Viborg

Guiden til Viborg & Omegn

Med guiden i hånden, kan du glæde dig til at opleve Viborg - en by, der inviterer dig til at gå på opdagelse.

>> Læs mere

Torvedag

Oplevelser

Torvedag

Glæd dig til at opleve stemningen på Viborgs hyggelige handelstorv. 

>> Læs mere

Viborg Beer Walk - Rundt i byen hele året rundt

Oplevelser

Viborg Beer Walk

Tag på en hyggelig tur rundt i Viborg på byens barer og cafeer og få fyldt dit medbragte Beer Walk glas.
Det koster kun 150 kroner.

>> Læs mere

Den perfekte gave

Den lokale gave

Viborg
Gavekortet

Giv en gave som skaber liv, jobs og oplevelser i Viborg kommune. Et gavekort til shopping og oplevelser kan benyttes flere end 130 forskellige steder.

>> Læs mere

Det sker

Oplevelser

Det sker

Se endnu flere aktiviteter i aktivitetskalenderen her. 

>> Læs mere