
Nisseskole
Bliv nissehjælper af 1. eller 2. grad
Køb billet her
Har dit barn nogensinde drømt om at gå i skole hos nissehjælperne?
I kælderen på Nytorv 3 åbner Viborgs Nisseskole igen dørene til en verden af nisseklaner, gamle juletraditioner, kreative prøver og masser af nisserier. Her kan nye elever blive uddannet til Nissehjælper af 1. grad – og i år kan de mest erfarne nissehjælpere for første gang fortsætte uddannelsen og blive Nissehjælper af 2. grad.
Nissehjælper af 1. grad
Lørdag 28. november kl. 9.30 – 11.30 og kl. 13.00 – 15.00
Søndag 6. december kl. 9.30 – 11.30 og kl. 13.00 – 15.00
Lørdag 12. december kl. 9.30 – 11.30
Uddannelsen er for børn fra 6–10 år.
I løbet af to timer lærer eleverne om nissernes historie, de lokale nisseklaner og kunsten at skabe den helt rigtige julestemning. Undervejs venter kreative workshops, sjove aktiviteter og opgaver, som en vaskeægte nissehjælper naturligvis skal kunne løse.
Pris: 175 kr. inkl. ét Nissepas til en værdi af 50 kr.
NYHED - Nissehjælper af 2. grad
Lørdag 12. december kl. 13.30 – 16.00
Er dit barn fyldt 10 år og allerede uddannet Nissehjælper af 1. grad? Så er det tid til næste trin på Nisseskolen. Den nye uddannelse varer 2½ time og byder på nye
opgaver, workshops og nissehemmeligheder. Denne gang bliver eleverne ikke kun i Nisseskolens lokaler – undervejs bevæger holdet sig også ud i Julebyen, hvor nye oplevelser og opgaver venter.
Pris: 175 kr. inkl. ét Nissepas til en værdi af 50 kr.
Godt at vide
Når undervisningen begynder, siger forældrene farvel ved døren. Nisseskolen er nemlig børnenes helt egen oplevelse. Derfor skal børnene også kunne gå på toilettet uden hjælp. Nissehjælperne beder om, at aldersgrænserne overholdes, så alle elever får en tryg og god oplevelse på holdet. Eleverne må meget gerne møde op med nissehuen på. Undervejs serveres saftevand og pebernødder.
Elever på 2. grad skal møde i varmt tøj og fodtøj, der passer til vejret, da en del af undervisningen foregår udenfor.
Der er et begrænset antal pladser, så bestil gerne billet i god tid her
Nisseskolen præsenteres i samarbejde med Svanerent.

































