Viborg Guidernes faste sommerture

Viborg Guidernes faste sommerture

Viborg-egnens historie – levende og lokalt fortalt
Viborg Guiderne er en frivillig forening af lokale ildsjæle, der gennem 40 år har brændt for at fortælle Viborgs historie. Guiderne kender byen indefra og deler deres viden og fortællinger med nærvær, engagement og kærlighed til området. Når du går med på en guidetur med Viborg Guiderne, får du mere end fakta og årstal. Du får levende fortællinger om byens steder, mennesker og begivenheder – formidlet af lokale, der selv bor her og har historien tæt på hjertet.

Prisen pr. person på alle ture er 60 kr. 
Betaling foregår med MobilePay ved ankomst.
Tilmelding er ikke nødvendig, mød blot op ved rette tid og sted. 

Læs mere om Viborg Guiderne her

Dato Tidspunkt Tur
Onsdag 6. maj kl. 16.00 Historisk byvandring
Onsdag 20. maj kl. 16.00 Historisk byvandring
Lørdag 6. juni kl. 16.00 Historisk byvandring
Lørdag 20. juni kl. 16.00 Historisk byvandring
Onsdag 1. juli kl. 19.00 Historisk byvandring
Lørdag 4. juli kl. 14.00 Historisk byvandring
Søndag 5. juli kl. 11.00 De fem Halder
Tirsdag 7. juli kl. 14.00 Hærvejstæppet
Onsdag 8. juli kl. 19.00 Historisk byvandring
Lørdag 11. juli kl. 14.00 Historisk byvandring
Søndag 12. juli kl. 11.00 De fem Halder
Tirsdag 14. juli kl. 14.00 Hærvejstæppet
Onsdag 15. juli kl. 19.00 Historisk byvandring
Lørdag 18. juli kl. 14.00 Historisk byvandring
Søndag 19. juli kl. 11.00 De fem Halder
Tirsdag 21. juli kl. 14.00 Hærvejstæppet
Onsdag 22. juli kl. 19.00 Historisk byvandring
Lørdag 25. juli kl. 14.00 Historisk byvandring
Søndag 26. juli kl. 11.00 De fem Halder
Tirsdag 28. juli kl. 14.00 Hærvejstæppet
Onsdag 29. juli kl. 19.00 Historisk byvandring
Lørdag 1. august kl. 14.00 Historisk byvandring
Søndag 2. august kl. 11.00 De fem Halder
Onsdag 12. august kl. 16.00 Historisk byvandring
Onsdag 26. august kl. 16.00 Historisk byvandring
Lørdag 12. september kl. 16.00 Historisk byvandring
Lørdag 26. september kl. 16.00 Historisk byvandring


Mødested: 

Historisk byvandring: Nytorv - ved brønden
Hærvejstæppet: Søndermarkskirken, Koldingvej 79
De fem Halder: Parkeringspladsen ved Naturskolen

De 4 tirsdage i Søndermarkskirken er der mulighed for at overvære en lille gratis koncert kl. 13.00. 

Læs mere om turene nedenfor

Viborgs historiske byvandring

Viborgs historiske byvandring

Tag med Viborg Guiderne på tur gennem Viborgs gamle gader og hør fortællingen om den gamle domkirkeby.

Gennem historien har Viborg haft afgørende betydning for Danmarks retshistorie samt konge- og kirkemagt. Det har efterladt mange spor i byen, og på denne guidede tur oplever du de steder, hvor historien udspillede sig. Undervejs ser vi smukke gamle bygninger knyttet til kirken, adelen og byens borgere.

Vi går gennem de middelalderlige gader og hører de gode fortællinger om begivenheder, personer og sjove episoder, som gennem århundreder gjorde Viborg til en af landets vigtigste byer.

Mødested: Nytorv - ved brønden
Varighed: Ca. 1,5 time


---------------------------------------------------------

Søndermarkskirken og Hærvejstæppet


Søndermarkskirken og Hærvejstæppet

Tag med Viborg Guiderne på besøg i Søndermarkskirken, hvor det berømte Hærvejstæppe hænger.

Turen starter i kirken, hvor guiden fortæller om kirkens historie, dens placering i byen samt kirkens inventar og udsmykning. Derefter fortælles om Hærvejstæppet – hvor det blev lavet, af hvem, og betydningen af motiverne. Herefter går gruppen ud for at se tæppet på nært hold, med mulighed for selv at studere detaljer og enkeltheder.

Mødested: Søndermarkskirken, Koldingvej 79
Varighed: ca. 1 time

---------------------------------------------------------

De Fem Halder

De fem Halder

Tag med Viborg Guiderne på tur til De fem Halder – en del af det smukke istidslandskab Dollerup Bakker. Her har 800 års drabelig historie om magten i Norden udspillet sig.

Området har huset konger, magtfulde herremænd og katolske biskopper, som har bygget og regeret her. Hør de mange dramatiske historier, mens I vandrer mellem spor, ruiner og smukke bygninger, der har været rammen om en vigtig del af Danmarks historie.

Bemærk: Rundvisningen kræver god gangfunktion og solidt fodtøj.

Mødested: Parkeringspladsen ved Naturskolen. 
Varighed: Ca. 1,5 time

 

Glæd dig...

Ladies Week

Oplev Ladies Week i Viborg. En uge fyldt med skønne aktiviteter og events. Vi inviterer alle Viborgs Ladies til et brag af en festlig uge, når hele Viborg Midtby i uge 18 omdannes til et pink univers.

>> Læs mere

Glæd dig...

Gratis koncerter

Hver fredag fra 1. maj frem til 2. oktober kl. 16.30 – 18.00 vil Hjultorvet danne rammen om 23 gratis koncerter, som forvandler torvet til en levende musikscene, hvor stemning, energiske performance og masser af rytme, skaber en oplevelse for alle musikelskere.

>> Læs mere

Open by Night - Bildag / Fars Dag

Glæd dig...

Open by Night - Bildag / Fars Dag

Velkommen til Open by Night i Viborgs hyggelige gågader og Sct. Mathias Centret. Denne dag er der åbent i butikkerne til kl. 21.00, og alle Viborgs caféer og spisesteder frister med lækker mad og drikke.

>> Læs mere

Viborg Beer Walk - Rundt i byen hele året rundt

Oplevelser

Viborg Beer Walk

Tag på en hyggelig tur rundt i Viborg på byens barer og cafeer og få fyldt dit medbragte Beer Walk glas.
Det koster kun 150 kroner.

>> Læs mere

Den perfekte gave

Den lokale gave

Viborg
Gavekortet

Giv en gave som skaber liv, jobs og oplevelser i Viborg kommune. Et gavekort til shopping og oplevelser kan benyttes flere end 130 forskellige steder.

>> Læs mere

Guiden for Viborg & Omegn

Opdag Viborg...

Guiden for
Viborg & Omegn

Opdag Viborg med Guiden for Viborg & Omegn. Opdag Viborg - og få hele historien med...

>> Læs mere

Opdag Viborg med Viborg Guiderne

Opdag Viborg med

Viborg Guiderne

Når du går med på en guidetur med Viborg Guiderne, får du mere end fakta og årstal. Du får levende fortællinger om byens steder, mennesker og begivenheder – formidlet af lokale, der selv bor her og har historien tæt på hjertet.

>> Læs mere

Latinerkvarterets Vinrute

Glæd dig...

Latinerkvarterets
Vinrute

Har du altid haft en drøm om at køre ad Europas vinrute og smage dig gennem de store, berømte vindistrikter dernede sydpå…? Nu får du mulighed for at opleve det dejlige Europa, lige midt i Viborgs Latinerkvarter.

>> Læs mere

Oplevelser - Margrethe I

Oplevelser

Margrethe I

Tag på en hyggelig sejltur med Turbåden Margrethe I og oplev Viborg fra søsiden. 

>> Læs mere