Sommerskattejagt på Bjerringbro Bibliotek

Sommerskattejagt med sjove øvelser på Bjerringbro Bibliotek – find og udfør sprællemanden, flyveren, halvmånen osv.

På Bjerringbro Bibliotek er der gemt 10 poster med sjove øvelser. Prøv at finde dem alle sammen og kryds af på listen, når du har lavet øvelsen.
Du skal lave hver øvelse i min. 30 sekunder. Tæl til 30 mens du laver øvelserne.
Når du har fundet og udført alle 10 øvelser, er der en lille præmie i den betjente åbningstid.
Skattejagten kan gennemføres i hele sommerferien fra 28. juni til og med 13. august.
Skattejagten er lavet i samarbejde med DR.I 2021 sætter DR fokus på bevægelse.
Bevægelse gør os stærkere – både sammen og hver for sig. Med dette års tema ønsker DR at give danskerne viden om bevægelse og at inspirere til en mere aktiv hverdag. ‘Sammen i bevægelse’ kan i løbet af året opleves på tværs af DR’s platforme og rundt omkring ude i landet.
‘Sammen i bevægelse’ er et samarbejde mellem DR, DIF, DGI, Dansk Skoleidræt og Dansk Firmaidrætsforbund samt Bibliotekerne.