Søerne

Viborg ville ikke være Viborg uden sine to søer, Søndersø og Nørresø. Især Søndersø, hvor der er anlagt sti med lys hele vejen rundt om søen, danner rammen om mange viborgensers daglige motion og weekend-gåture. På en lørdag eftermiddag kan det føles som at gå på Strøget i København! Her er rigeligt med muligheder for at slå sig ned på en bænk eller i græsset og tage en lille pause. Og byen er god til at bruge søerne, der er megen aktivitet omkring, på og i søerne året rundt. Kajakker og småbåde tumler rundt på søen, ligesom det gamle Kærvænget er blevet genoplivet og i dag er meget besøgt. Derudover bliver begge søer dagligt sejlet tyndt af båden Margrethe I i hele sommer perioden.