Sko og Torp på Nytorv

Hver lørdag kl. 11 inviteres hele Viborg og omegn til gratis
koncert på byens torve. Sæt allerede nu kryds i kalenderen

Søren Sko og Palle Torp elsker at optræde, og de glæder sig
over at turnere med det gamle katalog, men også med de nyeste sange fra
albummet #skotorp7.

Mange har været med fra starten i 1990, hvor Sko/Torp
nærmest dukkede op ud af ingenting med albummet ’On A Long Lonely Night’, der
med et salg på mere end 200.000 eksemplarer satte rekord som det bedst solgte
danske debutalbum. Salgsrekorden er siden blevet slået, men albummets sange er
uopslidelige og står lige så flot i dag som dengang. Get Ready, Loser’s Game og
ikke mindst titelsangen On A Long Lonely Night er skrevet ind i den danske
musikhistorie, og Sko/Torp har aldrig haft problemer med at spille dem eller
nogle andre af deres mange gamle hits, for som Søren Sko siger: ”Vi elsker
sangene, de er en del af vores bagage, og publikum vil gerne høre dem, så
hvorfor ikke?” Netop den respekt for publikums ønsker er meget sigende for
Sko/Torp.

Arrangeres af Viborg Kultur- og Idrætsfond i samarbejde med
Viborg Kommune, Vi er Viborg samt byens og lokalområdets erhvervsliv.