Pilgrimsvandringen

PILGRIMSVANDRING MED
VIBORG STIFT. Igen i år arrangerer HÆRVEJSMARCHEN i samarbejde med Viborg Stift
to pilgrimsvandringer på 10 og 20 km. søndag den 30. juni 2019. 

Pilgrimsvandringen har et specialprogram undervejs med blandt
andet en morgenandagt i Viborg Domkirke. 

Pilgrimsvandring under HÆRVEJSMARCHEN er en vandring i roligt
tempo og med tid til eftertænksomhed. Vi vil gå med 3,5 km. i timen, med ophold
ind imellem, hvor vi får mulighed for at dele en overvejelse, en sang og et ord
med hinanden. Der vil være strækninger, hvor vi går i stilhed med god
mulighed for den enkeltes fordybelse.

Vi starter marchen i fællesskab kl. 8.00 og slutter ved
Kasernehallen, Tingvej 17, Viborg. Ruterne er lagt i en bue omkring Viborg på
noget af Hærvejens gamle forløb. 

Vi holder en andagt i Viborg Domkirke kl. 08.30 – 09.00, før
vi drager videre ud på ruterne. 

Pilgrimslederne sørger for ord at gå på, og vi synger sammen
undervejs.

Alle der gennemfører en tilmeldt rute og er i mål søndag
inden kl. 18 får udleveret et synligt bevis for deltagelse i Pilgrimsvandringen
2019.