Orgelkoncert med Signe Buch Ladehoff

Organist ved Sortebrødre Kirke Signe Ladehoff spiller »Introduktion og Passacaglia« af den norske komponist Arild Sandvold og »Suite op. 5« af den franske komponist Maurice Duruflé. 
Selv om Sandvold og Duruflé begge var organister og levede nogenlunde samtidigt, er deres orgelværker meget forskellige. 
Sandvold var domorganist i Oslo i mere end 30 år. Han havde studeret i Tyskland og var meget inspireret af Max Regers senromantiske tonesprog, hvilket kan høres i dette orgelværk, som er skrevet i 1927. 

Duruflés værk er skrevet i 1932, men musikken klinger både mere ”moderne” og umiskendeligt fransk, især i de første to satser kan man høre spor af Debussys harmonik. 

Begge værker er både udtryksfulde og virtuose, og begge komponister formår at udnytte alle orglets tangenter, piber og klanglige muligheder.  

Program:
Arild Sandvold (1895 – 1984): 
Introduktion og Passacaglia

Maurice Duruflé (1902 -1986):
Suite op. 5