Leg kunstdetektiv på Viborg Kunsthal!

Er der mon en lille KUNSTDETEKTIV gemt i jeres familie? 

Tag hele familien under armen og hyg jer, imens I går på jagt efter sjove og spændende detaljer i vores aktuelle udstillinger . Gå på opdagelse blandt foranderlige skulpturer i de danske billedkunstnere Asger Dybvad Larsens og Christine Overvad Hansens udstilling ‘Traveling thresholds among mundane mutations’ og observer de deltagende gæster i virtual reality-værket ‘A&E’ af den amerikanske kunstner Paul McCarthy. Henvend jer i cafeen og få udleveret jeres kunstdetektiv-skilt og opgavehæfte.

Vi glæder os til at se jer!

Fri entré for børn. For børn i alderen 2-12 år. 
Voksne betaler entré i indgangen til Viborg Kunsthal: 50 kr.