Image Alt

En på opleveren?

Lyst til at gå på opdagelse i historien, fordybe jer i kunsten eller nyde den levende musik og den helt særlige stemning? Så start turen her.

Tinghallen

Tinghallen Kongres- & Musikhus er det største indendørs kultur- og spillested i Viborg et af de største i Danmark. Her kan du opleve store internationale koncerter, musicals, shows, messer og en lang andre events. Se programmet og book dine billetter lige her.

 

Snapsting

Gennem 10 dage i slutningen af juni fylder Snapsting Viborg med glade og nysgerrige mennesker fra nær og fjern. Sammen vender vi byen på hovedet med en helt unik Viborg-blanding af kultur, koncerter, sport, leg og fest. Snapsting er det hele og meget mere. Snapsting er noget helt særligt noget magisk. Alt kan ske – og alt sker!

 

Domkirkekvarteret

Viborg er fyldt med kunst, historie, natur og fantastiske oplevelser med god smag og Domkirkekvarteret er perlen lige midt i det hele. Hele året kan I forkæle jer selv med en guidet byvandring, gå på opdagelse i Viborgs gamle bydel på egen hånd eller – når kalenderen siger sommer- komme med Viborg Guiderne på en af de spændende sommerguideture.

Dollerup Bakker

Dollerup Bakker er et naturområde syd for Viborg. Bakkerne ligger ved landsbyen Dollerup og Hald Sø, der er en af Danmarks dybeste søer. Dollerup Bakker ligger på kanten af israndslinien, der skiller det flade Vestjylland fra det kuperede Østjylland, som blev dannet for ca. 17.000 år siden. Der er derfor store højdeforskelle i området og giver god mulighed for gode vandreture.

Viborg Teater

Elsker du en god forestilling, så tjek vores program. Kendte og ukendte skuespillere – store som små – optræder nemlig på de skrå brædder i Viborg. Udover de professionelle forestillinger med ny og klassisk dramatik har også lokale amatører fået lov til at udfolde sig, og Teaterforeningen og teatrets bestyrelse indrettede bl.a. hertil i 1984 et miniteater på første sal.

Skovgaard Museet

Oplev et århundrede af dansk kunst med værker fra den danske guldalder og tiden efter fra 18-1900-tallet. Gennem skiftende særudstillinger fortæller museet nye historier og præsenterer ældre og helt ny kunst, der giver nye perspektiver på Skovgaard-familiens livsværk. Se vores udstillinger og aktuelle program her.

Bryg og Brosten

Lyst til at opleve en anderledes guidetur og lækker ølsmagning? Så book Bryg og Brosten og glæd dig til at smage på Viborgs historie – og øl. Viborg Guiderne tager dig med på en unik tur rundt i Viborgs historiske gader og fortæller historier om personer og steder, der har lagt navn til nogle af Viborg Bryghus’ skønne øl. Turen slutter af med øl-smagning i Bryggerstuen.

Viborg Kunsthal

Her kan I opleve skiftende udstillinger med anerkendte danske og internationale billedkunstnere.Kunsthallen har særligt fokus på den levende og skabende kunst, og har en række sideløbende arrangementer i forbindelse med udstillingerne. Bl.a. artist talks, foredrag, koncerter og workshops for børn og voksne. Desuden råder kunsthallen over en kunstskole med undervisningslokaler, kunstner residency og to atelierer, hvor kunstnere kan bo og arbejde. Udover udstillingerne kan man besøge kunsthallens butik og café.

Domkirken

Viborg Domkirke er viet til Vor Frue, altså Jomfru Maria. Det er en levende og aktiv sognekirke, men også en bygning med en lang spændende historie og, ikke mindst, fantastisk udsmykning af Joakim Skovgaard. Kirkerummet er et andagtsrum, hvor mange finder ro og fordybelse eller tænder et lys i lysgloben. Lyst til at se det smukke kirkerum og kunstværkerne – eller måske ligefrem få en rundvisning? Så klik her.

Galleri NB

Galleri NB er blandt Danmarks største gallerier med en stærk international profil.

Kunstnerisk kvalitet, dynamik, troværdighed og service er nøgleordene i galleriet.

Vores mission er at dele glæden ved værdifuld kunst med så mange mennesker som muligt. Derfor samarbejder galleriet med danske og internationale kunstnere.Som en naturlig del af Galleri NB er NBeX project tilknyttet som et projektrum, hvor nye upcoming kunstnere kan udstille. I finder galleriet på det smukke Sct. Mathias Torv lige midt i byen.

Daugbjerg Minilandsby

Daugbjerg Mini-Landsby er en nøjagtig kopi i størelse 1:10 af Daugbjerg, som byen så ud før storbranden i 1791. Man påbegyndte opførelsen af Mini-Landsbyen i 1994 og i 2007 stod Mini-Landsbyen færdig med 150 bygninger fordelt med 20 gårde, 10 småhuse, skoler, vandmølle, kirke og Det kgl. Kalkbrænderi. Alle bygninger er opført i skala 1:10. Det er så vidt vi ved den eneste Mini-Landsby i Danmark som er færdigbygget. Foruden Mini-Landsbyen er der i heste- og kostalden til den gamle vandmølle indrettet cafe, festsal og brugskunst/ting forretning.