Image Alt

Juleture for store og små

Nissetur med Viborgs julemor

Alle børn (fra 6 år) og deres forældre inviteres på en lille nissetur med Viborgs julemor Mona, som fortæller spændende historier om julebyen Viborg. Det er gratis at deltage. Der er afgang fra Julemarkedet på Nytorv.
Søndag 28. november kl. 12.00 - 13.00
Søndag 12. december kl. 12.00 - 13.00
Søndag 19. december kl. 12.00 - 13.00
Det er gratis at deltage.

Jule byvandring i Børne- og familiehøjde

Tag med på en byvandring i julens tegn gennem Viborgs historiske bydel, med afsæt i bogen om Rasmus’ forunderlige rejse. Byvandringen ledes af Anders K. Kristensen (Kultur Anders).
Du hører om Viborg Domkirke, som brændte helt ned, de to frække drenge, som ikke kunne lide deres tysklærer, du kommer ind i de små baggårde i Sct. Mogensgade og igennem ``Englehaven``.
Turen, der varer ca. 1 time, starter ved Domkirken (hoveddøren).
Onsdag 1. december kl. 16.00 – 17.00
Onsdag 8. december kl. 16.00 – 17.00
Onsdag 15. december kl. 16.00 – 17.00
Onsdag 22. december kl. 16.00 – 17.00
Det er gratis at deltage.

Viborg Beer Walk Juletur

Viborg Beer Walk Juleturen er en eksklusiv guidetur rundt i Viborgs historiske bydel og kommer forbi hele 5 steder hvorfra der er lavet eller bliver lavet øl i Viborg i dag. Turen varer ca. 1 1/2 time og inkluderer et glas til Viborg Beer Walk, smagsprøver på øl og en anderledes guidetur rundt i Viborgs historiske bydel med fokus på øl. Byvandringen ledes af Anders K. Kristensen (Kultur Anders).
Fredag den 10 dec. kl. 15.00
Lørdag den 4. dec. kl. 15.30
Kontakt Vi er Viborg for et arrangement i en større gruppe på 86613748 eller info@vierviborg.dk. Pris kr. 200,- pr. person.

Viborgs Vægtere

Oplev Viborgs vægtere skabe atmosfære med deres originale vægtersang og myndige skikkelser, som det var traditionen til udgangen af det 19-århundrede. Vægterne er iført autentiske blå uniformer, byvåben om halsen og en attrap morgenstjerne i hånden og vil gå deres såkaldte ``Vægtergang`` gennem Viborgs gamle gader. Vægterne kan opleves med start på Domkirkepladsen, på trappen til Skovgaard Museet, hvor første vægtervers vil blive afsunget umiddelbart efter domkirkens klokker er faldet i slag kl. 20.00.
Vægterne deltager også i den store juleparade 26. november kl. 16.30.
Fredag 3. december kl. 20.00
Fredag 10. december kl. 20.00
Fredag 17. december kl. 20.00
Det er gratis at deltage.

Tag på Olafs rejse gennem Viborgs gågader med Natureventyr

I anledning af julen er Natureventyr rykket fra skovene og ind til byen.
Her kan du opleve et vaskeægte juleeventyr om den gnavne nisse Olaf, som måtte drage ud på en rejse gennem Viborgs gader for at finde frem til julens magiske hemmelighed.
Undervejs på ruten bliver du taget med på Olafs rejse mellem nisseklanerne i byen, og du skal hjælpe ham med at klare de udfordringer, han møder på sin vej.
Ved eventyrets slutningen venter diplomer til de mindste nissehjælpere.
For at deltage skal man downloade appen Natureventyr.
Det er gratis at deltage.

Juletur med Folkebladstoget

Ta’ med Folkebladstoget på tur gennem Viborgs smukke julegader, se de mange julelys og de smukt pyntede butikker. Få et godt overblik over shopping muligheder fra det hyggelige gamle tog. Der er afgang fra Hjultorvet hver halve time. I tilfælde af dårligt vejr aflyses kørslen.
Pris for børn og voksne kr. 20,- Børn under 4 år kører gratis.