Jul med Peter Vesth og venner

Mange kender nok bedst Peter Vesth når man nævner sangen Veras
Vinterven, eller måske fra en herlig sommerferie på Bornholm, hvor Peter og hans
bror Torkild var en fast del af musikken på øen i mange år. Med sin guitar om
halsen og muntre anekdoter spiller og synger han sine sange med nærhed og en
tydelig glæde, der smitter af på sit publikum.

Peter Vesth har igen i år samlet et nyt og
spændende hold af musikere til sin juleturné.

Traditionen tro har han sin faste makker Kristian Rusbjerg på harmonika ved sin
side og som det nye skud på stammen er den spirende unge sangerinde Louise
Espersen blevet inviteret med til at skabe den helt rigtige julestemning.

Peter Vesth er jo især kendt for sine
mange fine sange og store hits såsom ”Veras Vinterven”, ”En hel flaske rom”, ”I
en lille olivenlund”, ”Bare fire linjer” og mange flere. Peter Vesth har bl.a.
modtaget prisen som årets mandlige danske sanger til Dansktop Prisen 2016.
Kristian Rusbjerg er en af Danmarks største harmonikaekvilibrister og mange
kender ham især for sine optrædener i Mariehaven.

Louise Espersen fra Thorning, er efterhånden en
rutineret sangerinde på trods af hendes unge alder. Allerede som 13-årig
stiftede vi bekendtskab med hende, da hun i 2005 deltog i ‘Scenen er din’ på
TV2 og i 2008 optrådte i programmet ‘Talent’ med Gitte Hænning sange. Med sin
fine sans for det gamle danske sprog og accent, som hun via sin dejlige sangstemme
spredte ud til befolkningen, tog hun hurtigt plads i manges hjerter. Blandt
andet medførte det til, at Louise fik udgivet sin første CD, med Gitte Hænning
kopier, sammen med Gitte Hænning.

 Siden hendes debutalbum og TV-optræden har Louise
Espersen medvirket i flere forskellige musicals, blandt andet Skatteøen, Ronja
Røverdatter, Pippi, The Sound Of Music, Chess og Les Miserable. Udover det har
hun også blandt andet optrådt med navne som Anders Blichfeldt, Ivan Pedersen,
Johnny Logan, Keld og Hilda, Dansvingerne, Dario Campeotto m.f.

 Hendes vej har nu ført hende til et rigtig godt
samarbejde med Peter Vesth, hvor Louise er blevet en mere og mere fast del af
Peters mange produktioner.

Musikken bliver blanding af danske og
amerikanske juleklassikere og vil blive krydret med Peter Vesths egne
julesange.

Så skulle julestemningen være sikret.