Rejs rundt i Viborg med dit eget nissepas
2. december - 23. december
Jul i Viborg er noget helt særligt for både store og små nisser - og gæster fra hele landet. Her er der jul som i gamle dage. Ægte julestemning i en juleby som ingen andre steder - og i år sker der endnu mere. Nisserne har nemlig taget over og sørget for endnu flere oplevelser, nisseskole, nissetog og sjove udfordringer til en hel dag (måske endda flere).
Tag med nissen Runa rundt i Viborgs gader for at invitere alle nisseklaner til juleafslutning på Nytorv. Hvis du er rigtig dygtig, kan du måske nå at samle alle stemplerne i dit helt eget nissepas. Få udleveret et gratis nissepas hos byens butikker, Vi er Viborg på Nytorv 3 eller hos baren på Julemarkedet på Nytorv.
Nissepasset præsenteres i samarbejde med: BoligViborg, Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg Kommune, Cafe Baghuset, Rabalderbar, Peter Larsen Kaffe og Vi er Viborg.