Byvandringer for store og små
Oplev hele Danmarks juleby på en hyggelig gåtur gennem byen. Jul i Viborg byder på flere muligheder for en hyggelig tur gennem byen - både for børn og voksne. Enten på egen hånd eller med guide:
JULE BYVANDRING I BØRNE-OG FAMILIEHØJDE
Tag med på en byvandring i julens tegn gennem Viborgs historiske bydel. Jule byvandring i Børne- og familiehøjde er en tur igennem Viborgs historie, med afsæt i bogen om Rasmus’ forunderlige rejse.
Du hører om Viborg Domkirke, som brændte helt ned, de to frække drenge, som ikke kunne lide deres tysklærer, du kommer ind i de små baggårde i Sct. Mogensgade og vi slutter turen med at gå igennem "Englehaven" og op til Nytorv, hvor der er dejlig julestemning. Turen, der varer ca. 1 time, starter ved Domkirken (hoveddøren) og slutter på Nytorv. Byvandringen ledes af Anders K. Kristensen (Kultur Anders). Det er gratis at deltage.
Tirsdag | 6. dec. | kl. 16.00-17.00 |
Tirsdag | 13. dec. | kl. 16.00-17.00 |
Mandag | 19. dec. | kl. 16.00-17.00 |
VIBORG BEER WALK JULETUR
Denne byvandring er oplagt som en eksklusiv juleaktivitet med din kollegaer eller en tur med vennerne, familien, mad- eller ølklubben.
Viborg Beer Walk Juleturen er en eksklusiv guidetur rundt i Viborgs historiske bydel og kommer forbi hele 5 steder hvorfra der er lavet eller bliver lavet øl i Viborg i dag. Turen varer ca. 1 1/2 time og inkluderer et glas til Viborg Beer Walk, smagsprøver på øl og en anderledes guidetur rundt i Viborgs historiske bydel med fokus på øl. Byvandringen ledes af Anders K. Kristensen (Kultur Anders).
Torsdag | 8. dec. | kl. 16.30 |
Torsdag | 15. dec. | kl. 16.30 |
Fredag | 16. dec. | kl. 16.30 |
Lørdag | 17. dec. | kl. 16.30 |
Pris kr. 200,- pr. person.
Tilmeld jer her
Ved interesse kan der laves ture til større selskaber - kontakt os på 86 61 37 48 eller på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
VIBORGS VÆGTERE
Gå med Viborg Vægterne, når de går deres Vægtergang hver fredag aften i december. Oplev vægterne skabe atmosfære med deres originale vægtersang og myndige skikkelser, som det var traditionen til udgangen af det 19-århundrede.
Vægterne er iført autentiske blå uniformer, byvåben om halsen og en attrap morgenstjerne i hånden og vil gå deres såkaldte "Vægtergang" gennem Viborgs gamle gader. Vægterne kan opleves med start på Domkirkepladsen, på trappen til Skovgaard Museet, hvor første vægtervers vil blive afsunget umiddelbart efter domkirkens klokker er faldet i slag kl. 20.00. Det er gratis at deltage i Vægtergang og ikke nødvendigt at tilmelde sig, mød blot op foran Skovgård Museets indgang.
Fredag | 2. dec. | kl. 20.00 |
Fredag | 9. dec. | Kl. 20.00 |
Fredag | 16. dec. | kl. 20.00 |