Naturskattejagt – Undallslund Skov

Hyggelig uhygge i Undallslund Skov 

Tag klapvognen med til Undallslund skov, hvor årets Naturskattejagt byder på hyggelige græskarlygter og opgaver for de mindste. Her kan I nyde stemningen i skoven og mærke efteråret, mens I hjælper hinanden med at finde vej. Det er også muligt at medbringe lommelygte og gå ruten om natten. Denne rute er udarbejdet i samarbejde med Viborg Orienteringsklub. Skattekort kan købes på hovedbiblioteket i Viborg og Bjerringbro Bibliotek fra fredag d. 15. oktober kl. 14 og derefter i betjent åbningstid.