Den Mystiske Grav – gådetur for hele familien

En arkæolog drømmer hver nat den samme drøm. Den handler om en grav, og der er noget, der hvisker hende i øret. ”Find mig”, hvisker stemmen. Men hvorfor vil nogen findes, og hvad har det med en arkæolog at gøre?Book en tur og deltag i Viborg Museum og Museum Sallings nye fælles aktivitet, Den Mystiske Grav. Den Mystiske Grav er en gådejagt, hvor familier i egen bil skal køre på opdagelse i det skønne landskab. Efter at have fået udleveret materialet, kører man ud til i alt seks poster, hvor man i fællesskab skal løse små gåder. Turen byder på et hav af fortidsminder og skjulte skatte mellem Skive og Viborg.