Image Alt

Farver og fornøjelser

Lyst til at udforske din kunstneriske side? Eller nyde andres kreativitet?
Så glæd dig til glas, keramik og animation i absolut verdensklasse.

Animationsfestival

VAF er Danmarks største animationsfestival og en fejring af animationsmediets muligheder. Festivalen giver adgang til animationskultur på højt internationalt niveau og viser, at animation ud over underholdning også er kunst, pædagogik og formidling.
I 2020 bød VAF på et omfattende filmprogram, Expanded Animation, ANIMOK, ANIDOX:VR, pop-up udstillingen Khora × Viborg Kunsthal × VAF,animationsworkshops, konferencer, seminarer, talks, masterclasses og meget mere. Viborg Animation Festival 2021 finder sted 21. september til 3. oktober.

Kattholt Keramik

Stedet for kreative typer med hang til det skæve og uperfekte. Har I lyst til kreative oplevelser, så tag veninderne, familien eller dine kollegaer med og kast jer ud i farver og former. Det bliver både sjovt og hyggeligt. Bare vent og se. Vil I hellere mødes hjemme hos dig, så bestil kreative sæt til alle og hent det i butikken. Så kan I aflevere jeres værker bagefter og glæde jer til at se de færdige resultater, når vi har brændt keramikken.

Biograf Fotorama

Elsker I også bare film? Så bestil billetter og glæd jer til en fantastisk oplevelse centralt i Viborg. Vi byder indenfor i en moderne 5 sals biograf, med gode sæder og mulighed for afholdelse af arrangementer - og, hvis I er heldige viser vi en af de jule- eller animationsfilm, der lavet i her i Viborg. Rigtig god fornøjelse.

Glaspusteriet

På udkig efter en helt særlig og personlig gave? Så gå en tur i Glaspusteriet Lofstad i Viborg. Det ligger lige midt i byen og er et arbejdende værksted. Her finder du smukke unika glaskunstværker og brugskunst. Har du mod på det, kan du faktisk også selv prøve at skabe dine egne ting. Det kan du se mere om her...