Viborg Toget

Følg med på togturen

Kære toggæster.
I skal nu på en enestående tur i fortid, nutid og fremtid. I behageligt tempo skal I opleve middelalderbyen Viborg, handelsbyen Viborg, stræberbyen Viborg og søbyen Viborg. Ingen anden by kan byde på en sådan blanding. God fornøjelse.

1: Hjultorvet
Torvet hedder Hjultorvet, fordi handelsfolk her handlede fra deres vogne – ”på hjul”. I middelalderen fyldte Sct. Mathias Kirke med kirkegårdspladsen. Den har givet navn til Sct. Mathias Gade, byens længste gågade. Den store, flotte bygning var tidligere Hedeselskabet og Viborg Museum. I dag bor en af Viborgs mange banker i bygningen, mens Viborg Museum er flyttet for at åbne som et rent bymuseum.

2: St. Sct. Mikkels Gade
St. Sct. Mikkels Gade er en typisk middelaldergade i Viborg: temmelig smal og ret stejl. Som så mange andre af de gamle gader har den navn efter én af fortidens utallige kirker. I dette tilfælde er ærkeenglen Mikael på spil. Kirken lå lige uden for byporten og husede langt tilbage syge og fattige. Så var de af vejen.

3: Nytorv
Sct. Hans Kirke og den tilhørende kirkegård forhindrede den store middelalderby i at erobre denne plet jord, der nu er Nytorv. Så da Frederik 2. bad viborgenserne om at rydde pladsen, var opgaven lige til at klare. Viborg var jo kongehyldningsby. Kongen ville ikke lade sig nøje, da jyderne skulle hylde hans søn, den senere Christian den Fjerde. Knægten var bare seks år, men han fik sit eget skuespil. Efter det storslåede spil fik torvet en hverdag som handelstorv. Da kommunen i 2017 lagde ny belægning på torvet, måtte arkæologerne lige fjerne skeletter fra 643 begravelser først. Midt på Nytorv ligger 0-stenen, der markerer centrum for det middelalderlige Viborg. Herfra blev alle afstande i omegnen målt ud. Da torvet blev renoveret, fik stenen lov til at blive liggende som endnu et lille minde om byens tidligere storhed. På torvets venstre side ligger en af Viborgs ældste købmandsgårde, den gamle apotekergård. Gennem tæt på 400 år er der her blevet solgt medicin, det meste fremstillet i husets gamle kælder. 

4: Kompagnistræde
Så futter vi ned ad Kompagnistræde. Navnet fører tanken hen på, at Viborg i mange år var hjemby for militære kompagnier. Men det lidt kedelige navn er vistnok til minde om, at nogle pengemænd gik i kompagniskab og byggede Kompagnigården. Det tidligere navn var mere farverigt: Pipengantz efter de tyske ord for ”pibende gås”. Latinerhaven bag muren har ligget som et åndehul, siden storbranden i 1726 var ved at kvæle byen. I mange år var den have for latinskolens rektor og vicerektor. Da skolen flyttede, overtog byen den. Haven er en lille bypark med temahaver. Nyd den.

5: Sct. Mogens Gade
Sct. Mogens Gade er den gade, der emmer mest af historie. Her ligger de gamle bygårde stadig tæt. I første omgang nøjes vi med - til højre - at fornemme den fine gårdhave bag
smedejernet. Også den er til fælles bedste. Engang var den for de få: de indsatte i arrest og gældsfængsel.

6: Domkirkepladsen
Domkirkepladsen hed oprindeligt Gammeltorv og er virkelig hele Jyllands gamle torv. En skueplads for 1000 års historie. Domkirken, tinget og markederne trak folk fra nær og fjern. ”Så går vi til Viborg,” har det fra gamle tider heddet. Kunstmuseet Skovgaard Museet til højre bor i det gamle rådhus, Viborgs hyldest til baroktiden. Den store trappe er værd at bestige. Den fører til smukke oplevelser i naturens og
symbolernes verden.

7: Domkirken og bispegården
Viborg Domkirke er byens store pejlemærke. Kirkens krypt er næsten 900 år gammel og fra den første stenkirke. Mange brande og mindst lige så mange stilarter gør historien broget. Den nuværende domkirke er fra 1876 og er et forsøg på at genskabe den første kirke. Men den er gammel nok til at have sin egen historie. For eksempel vidner den store mindesten til venstre ved langsiden om, at det danske flyvevåben har taget den til sig som sin kirke. Læg mærke til de to løver og de to hoveder bagtil. En hilsen fra den helt gamle kirke. Det indre er mest kendt for maleren Joakim Skovgaards enorme billedbibel og for kong Erik Glippings grav. Bispegården til højre ligger naturligt ved domkirkens apsis. Biskoppen over Viborg Stift og stiftets administration hævder herfra Viborgs status som ”domkirkebyen”. Gården står på en rest af det gamle Mariakloster.

8: Sognegården ved Viborg Domkirke
Ved indgangen til det seneste årtusindskifte tegnede arkitektparret Inger og Johannes Exner den store sognegård. Som et trækpapir har den suget af kvarterets arkitektur.
Det store monument til venstre på plænen er Kongehyldningsmonumentet. Margrethe den Første præsenterer sin unge slægtning, den senere Erik af Pommern. De to står som repræsentanter for alle de kronede hoveder, der i over 600 år lod sig hylde på Viborg Ting.

9: Sct. Mogens Gade
Til venstre: Viborg Kommune sikrede med sin administration perler som Sct. Mogens Gade 1 og 3. Nu er kommunen væk, og historien må gå sin gang med nye aktiviteter. Den gulkalkede nummer 3 er mest kendt for det meget forhenværende værtshus Paradis. Et skilt til gydesiden forestiller Adam og Eva i Paradis. Rækken 7-9-11 er det levende postkort fra middelalderbyen Viborg. I Morvilles Gård overfor voksede den verdenskendte arkitekt Johan Otto von Spreckelsen op – ham med Menneskehedens Triumfbue i Paris.

10: Gråbrødre Kirkestræde
Det lille anlæg til venstre hedder Hans Tausens Minde. En lav hæk markerer den nedrevne Gråbrødre Kirke. Det var herfra, reformator Hans Tausen tordnede mod den katolske kirke. Kunstneren Bjørn Nørgaard har skabt den utraditionelle skulptur i haven. Den forestiller Hans Tausen, hvis ord når ud i verden. I skulpturens montre ligger den sten, Hans Tausen kan have brugt som talerstol.

11: Retsbygningen
Nærmest som en herregård ligger Vestre Landsrets tidligere bygning lige efter anlægget. Fra gammel tid har Viborg været rettens by. Retten er flyttet til et nybyggeri på den anden side af søerne, men Viborg har stadig retten på sin side. Fra retsbygningen går en bro over til det gamle råd-, ting- og arresthus. Nogle mener, at den ligner en gammel banegård, men stilen er skam italiensk renæssance. Bagved ligger arresten stadig. ”Sukkenes Bro” kalder viborgenserne naturligvis den overdækkede bro. Kulturen er ved at indtage bygningerne. Retsbygningen åbner i 2026 som Viborgs nye bymuseum Wibergis. 

12. Det gamle rådhus
Det gamle rådhus til venstre nåede byens styrelse hurtig at vokse sig ud af. I fremtiden modtager den statelige bygning pilgrimme undervejs på Hærvejen og bliver centrum for Domkirkekvarteret, som er et samarbejde mellem de to museer, Viborg kommune og Viborg Domkirke. Den tilgitrede bygning gemmer på tiltalte, der venter på at få deres sag afmålt ved Landsretten.

13. Krydset ved Rosenstræde  
Vi passerer til højre de ”engelske huse”, der ligger som små perler på en snor. Deres uanselige facader gemmer på velholdte bygninger i to etager. Længere nede til højre ligger det tidligere militære sygehus, som nu også er lejeboliger. 

14: Navnløs
Navnløs hedder gyden med de toppede brosten. Da kammersekretær Hjorth i 1824 skulle tegne et kort med Viborgs toldgrænser, havde gyden ikke noget navn. Han skrev ”Navnløs” på den, og det har siden været navnet.

15: Sct. Mogens Gade
I middelalderen var Sct. Mogens Gade hovedgaden i datidens Viborg. Gadens gamle bygårde hedder alle noget med ”gård”: for eksempel Gildegården, Tage Høegs Gård, Ursins Gård, Karnapgården, Konrektors Gård og Zahrtmanns Gård. Mest kendt er – til højre - nummer 31, Karnapgården, med den karakteristiske karnap og de mange byggesten fra nedbrudte kirker.

16: Rosenstræde
Huset på hjørnet til højre bærer byens flittigst fotograferede skilt: ”Bageren er desværre død – Så nu bager han ej brød.” Jo, her boede engang en bager. Den fornemme Sct. Mogens Gade og den knap så fornemme trafikgade ved søen har i hundreder af år haft Rosenstræde som bindeled. Gaden har båret flere andre navne efter personer og kirker. Den er en blanding af småt og stort. Kontrasten er stor mellem den lille tandrække af småhuse og – til højre - den gamle Østre Skole. 

17: Sct. Ibs Gade
Ikke så underligt hed Sct. Ibs Gade førhen Nedergade, for nu er vi nede. Ned mod søen ser vi en temahave, Pilehaven. Tæt på den lå i gamle tider johanniternes kloster. Blandt Viborgs mange nedrevne kirker var også en Sct. Ibs Kirke. Den har- udover gadenavnet - ikke sat sig mange spor i historien, men det har til gengæld den hellige Ib, måske bedre kendt som apostlen Jakob. Jakobs grav i Sanitiago de Compostela er et mål for pilgrimme. Nogle lagde deres vej forbi Viborg. Byen har bevaret en rolle som mødested for vandrere af alle slags. Smukt ved parken Borgvold ligger Sct. Ibs Gård. Det tidligere plejehjem er nu boliger for alle aldre.

18: Borgvold
Gode borgere dannede for mange år siden en komité, der skulle arbejde på at gøre Viborg smukkere. Den flotteste frugt af arbejdet er stadsparken Borgvold. En brændevinsbrænder skænkede en del af jorden. Borgvold er et fristed for små og store. På den store bakkeknold lå engang kong Erik Menveds borg, for han ville spille med
musklerne. Parkens kanaler var voldgrav. For at få vand lod han søernes vandstand hæve. En dæmning ved Søndersøs udløb er som en hånd, der bremser vandet. Borgen fik en kort
levetid, men vandet er stadig til glæde.

19: Borgvold-detaljer
En markant skulptur er vandkunsten ”Vandpigen” midt i anlægget. I Viborg er Borgvold i øvrigt verdensberømt for sine store bede med rododendron. Ved den runde plads med musikpavillonen står skulpturen ”Sky tale”. Den er en gave fra Eventyrerklubben i Viborg og rummer med sin symbolik en hel verden. Nærmest som en færge ligger Golfsalonen på sin smalle tange. Der er servering ”om bord” og
plads til selskabelighed.

20: Margrethe I
Turbåden Margrethe I er de to søers populære majestæt. Siden 1990 har den ført sine
passagerer på krydstogt til søsidens Viborg. Turen varer cirka en time. Tænk under sejlturen
over, hvorfor nogle kalder Viborg ”den grønne by med de røde tage”.

21: Hans Tausens Allé
Før Viborg Toget helt slipper kontakten med Borgvold, skuer vi ind mod én af Viborgs mange temahaver, Bibelhaven. Haven består af urter, buske og træer med rod i Bibelens fortællinger. En spændende kombination af botanik og bibelhistorie. På den anden side af Randersvej troner Brænderigården. Området er en rig mine for arkæologer. Lag for lag ligger 1000 års historie. Til den nyere historie hører et brændevinsbrænderi. I dag brænder de ansatte for kunsten. Brænderigården er en kunsthal med skiftende udstillinger inden for design og samtidskunst.

22: Sct. Mathias Gade
Op ad bakken igen. Kapslet inde i bygningen ved navn Viborg-Hallen gemmer sig Viborgs første rigtige udsigtsvilla med have. I 1855 flyttede det bedre borgerskab i egen villa.
På den højre side ligger Brygger Bauers Grotter. Et hyggeligt værtshus har indtaget bryggeriet Danias lagringskælder. Gennem én af gangene risler Sct. Mortens Kilde. Skolestræde hedder strædet til højre, fordi latinskolen engang lå på hjørnet. Et advokatfirma har indtaget Generalkommandoen på venstre side. Den imponerende bygning
husede mellem de to verdenskrige kommanderende generaler og deres stabe. Bygningen er med dueslag til nogle særlige budbringere: de militære brevduer.

23: Sct. Leonis Gade
Til højre op ad strædet ligger Domprovstegården. Kernen i gården er et langt over 500 år gammelt adelshus. Nej, Sct. Leonis Gade har ikke sit navn efter en helgen ved navn Leo. Meget tyder på, at en kvinde står bag: Sct. Apollonia, tandlægernes skytshelgen. Stedets hellige kilde, Apelonis Kilde, kom efterhånden til at hedde Sct. Leonis Kilde. I form af en fin, lille bronzestatue. Til højre vogter Apollonia stadig over sit lindrende vand.

24: Ll. Sct. Mikkels Gade.
Efter et stort vejbyggeri i bilismens barndom er den lille af Mikkels gaderne nu den bredeste.
Her er ikke meget middelalder tilbage. Men forestil jer alligevel, at resterne af Sct. Stefans Kirke skjuler sig under krydset mellem de to Mikkels gader. På disse gamle skrænter fandt man spor af vikingegårde helt tilbage fra forne tider.

25: St. Sct. Mikkels Gade
Den røde bygning til venstre er en rest af Bryggeriet Odin. Bryggeriet nåede at fylde 150 år, men overlevede ikke, at storebror i Faxe overtog det. Da Faxe kom til, omdøbte folkeviddet Odin til Faxodin. Sortebrødre Kirke er nordfløjen af sortebrødrenes klosteranlæg. Som den eneste af Viborgs kirker har den fået lov til at stå, så godt den har kunnet, og næsten 800 år aftegner sig i den. I et tidligere pakhus nord for kirken har Viborg Bryghus indrettet sig.

26: St. Sct. Peder Stræde
Det smukke bindingsværkshus på højre hånd var tidligere en smedie, i dag er det et af byens mange spisesteder Den Gyldne Okse. Længere henne, ved siden af Vestjysk Bank, lå i gammel tid et af Viborgs mange klostre, nonneklosteret Budolfi, der undtagelsesvis overlevede reformationen, men senere blev revet ned på grund af den stigende trafik gennem gaden.

27. Sct. Mathias Gade
Nu kører vi på Sct. Mathias Gade, der i dag er en vigtig del af gågaden. Her er det værd at bemærke belægningen. Den består af en fin blanding af nye og brugte granitsten. Akkurat som Viborg er den en udfordrende blanding af gammelt og nyt. Til venstre ligger Sct. Mathias Centret med butikker og spisesteder, der byder velkommen.

28: Sct. Mathias Port
Den aflange plads ved indgangen til gågaden hedder Sct. Mathias Port. Her havde den befæstede middelalderby én af sine fem porte.

29: Gravene
Gaden i den gamle stadsgrav hedder Gravene. Den store bygning til højre på første parket kan ikke skjule, at den er en teaterbygning. En fornem én af slagsen, tilmed.
Viborgs over 100 år gamle teater er tegnet af bysbarnet Søren Vig-Nielsen. Han har muntert leget med sten og historiske stilarter. Så følger et moderne kulturhus, der rummer Viborg Musiksal og Viborg Musikskole. 

For ikke så mange år siden bar Gravene hovedvej 13’s trafik, også den tunge. Tilmed mødte den forneden hovedvej 16. Bilerne her måtte deles om den sparsomme plads i Sct. Mathias Gade. Krydset var ét af Jyllands store knudepunkter. 

I gammel tid, faktisk helt frem til 1950’erne var Gravene hver uge scene for det store hestemarked. Bønder og hesteprangere bragte heste til markedet for at sælge eller købe en hest eller to. Hestene stod skulder ved skulder fra toppen af Gravene ned forbi Viborg Teater, mens købere og sælgere vandrede rundt imellem dem, kiggede og følte på dyrene for at finde den helt rigtige. Når en handel var afsluttet, blev den fejret med et håndslag og en dram i et af gadens mange værtshuse.

30: Gl. Vagt
Øverst i Gravene ligger Gammel Vagt. For 200 år siden havde soldaterne ikke en kaserne at være i, men boede rundt om i byen. Vagtbygningen var et samlingspunkt. Meget af tiden har bygningen været i civil brug. Et ægte stykke Viborg, udført af en lokal bygmester. Et umage par er den gamle brandstation og den gamle politistation. Med ét navn udgør de i dag: Borgerhuset Stationen. Brandbilerne rykkede for sidste gang ud i 1968 – ud til en ny brandstation i vestbyen. Stationen er et kulturelt mødested for folk af alle slags.

31. Lille Sct. Hans Gade
Til venstre ligger Rigsarkivet. Den ældste del af arkivet er blandt Viborgs arkitektoniske mesterværker. Bygmesteren er kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann, der er mest kendt for Aarhus Teater og Marselisborg Slot.

32: Grønnegade
Fra Rødevej er det naturligt at fortsætte ned ad Grønnegade. Da gaden opstod uden for den gamle vold, var her grønt. Fagforeningen FOA’s hus til højre har en fortid som offentlig
badeanstalt, populært kaldet ”Margrethes Vaskehus” efter husets fortaler, der var læge og byrådsmedlem. FOA forhøjede bygningen med en etage. På pladsen lå engang byens første egentlige sygehus.

33: Trappetorvet
Trappetorvet efter teatret hed førhen ”Strygejernet” på grund af den trekantede form. Siden kom trapperne og bybusterminalen til, så det går stadig strygende.

34: Vestergade
Vestergade er en rigtig handelsgade og var den første del af Viborgs fornemme firkant af gågader. Fem købmandsgårde gjorde også førhen gaden til et livligt strøg. To af købmændene brændte brændevin, og gaden var mest kendt som ”Brændevinsgade”. Det var også til at lugte, for gærende kartofler udvikler ikke ligefrem lavendelvand.

35. Ll. Hjultorvsgyde
Ll. Hjultorvsgyde er forbindelsen mellem Vestergade og Hjultorvet. Torvet var i mange år stedet, hvor slagtere og bønder solgte deres dyr, der blev slagtet på torvet, efterhånden som de blev solgt. I dag er torvet en del af bylivet og bl.a. scene for Børnenes Torv i december og Byhaven om sommeren, begge dele specielt for børn og deres familier.

Vi håber, at I har haft en hyggelig togtur, der har bragt jer på sporet af Viborg.