
Tænk stort - og vind stort!
Læs mere på Radio Viborgs hjemmeside og skriv din idé her
Har du en idé, der kan bringe nyt liv til Viborgs gågademiljø og gøre midtbyen endnu mere spændende at besøge? Så er det nu, du skal dele den! Vi leder efter idéer, der kan sætte gang i midtbyen – noget, der skaber aktivitet, fællesskab og nye oplevelser i Viborgs gågademiljø.
Det kan være:
• Et kreativt værksted med åbne døre.
• Et sted, hvor mennesker mødes om musik, mad, kunst eller leg.
• En oplevelse, der skaber fællesskab og giver lyst til at blive lidt længere.
• Eller noget helt andet – bare det kan skabe varig værdi og stemning i gågaderne.
Det vigtigste er ikke, at idéen er perfekt. Det vigtigste er, at den er passioneret, realistisk – og har potentiale til at blive til noget, der varer ved.
Præmien?
Den bedste idé belønnes med:
• 50.000 kr. på Viborg Gavekort – kan bruges i mere end 130 steder i og omkring Viborg
• 25 billetter til den store julefrokost i Tinghallen lørdag den 6. december 2025
Viborg-gavekortet er gyldigt i tre år. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter.
Hvem kan være med?
Alle! Så længe din idé handler om at skabe liv og nyt indhold i lokalerne i Viborgs gågader og gøre byens centrum endnu mere levende og attraktivt.
Vi leder efter idéer, der:
• Kan gøre en positiv forskel i gågademiljøet.
• Er realistiske og har potentiale til at leve videre.
• Er båret af engagement – og gerne af dig, der har lyst til at føre den ud i livet.
Det med småt (men vigtigt):
Når du sender din idé ind, giver du samtidig tilladelse til, at vi (og andre) må lade os inspirere af den – også selvom du ikke vinder. Dette gælder ikke kun det vindende forslag, men alle indsendte idéer.
Skriv gerne, hvis du selv er klar til at stå for at føre idéen ud i livet – det vægter positivt i vores vurdering.
Bag konkurrencen:
Det er erhvervsmanden Jørgen Kalhave fra ComVent, der har sat præmien på højkant. Han – og resten af juryen – glæder sig til at modtage idéer, der kan bringe nyt liv til midtbyen. Konkurrencen arrangeres og afvikles af Radio Viborg og Vi er Viborg – i samarbejde med ComVent og Tinghallen.
Den endelige vinder vælges af juryen, som består af:
Sejr Knudsen – formand, Viborg Ungdomsråd
Bine Gomaa – butikmedarbejder, tidligere selvstændig
Michael Hjorth – butiksejer, PhotoCare
Rikke Holm – butiksejer, Holms Vinotek
Martin Borup – selvstændig virksomhedsudvikler/coach
Benny Tholstrup – ejer, Viborg Bolig- & Erhvervsudlejning
Anne Hermann – chef for forretningsudvikling, Vi er Viborg
Peder Toft – redaktør og radiovært, Radio Viborg
Giv din idé luft under vingerne – og vær med til at forme fremtidens midtby.

















